Fra skærm til skov: naturbaserede løsninger på trivselskrisen
Arrangører:
30. maj 14.00-15.30 - Tipi-teltet
Workshop
Hvordan kan vi bruge naturbaserede indsatser til at skabe en forbundethed mellem os selv og naturen?
​
Mennesket er skabt til at være i naturen, og vi har brug for naturen til at få krop og sind i balance.
Mange lider af mental mistrivsel, føler sig pressede, stressede, ensomme og har mistet kontakten til sig selv og deres liv. Vi har efterhånden fået opbygget en verden, hvor mange ikke trives. For mange foregår livet ofte langt væk fra naturen. Tempoet er højt. Mange timer foregår foran skærmen, forbruget er en succesfaktor, mens refleksion og indre værdier er kommet om i bagerste række. Mange oplever at mangle et indre kompas, og det gør det svært at håndtere de succeskriterier, som vores samfund er bygget op omkring. Vi skal have redefineret det meningsfulde liv. Her kan naturen spille en vigtig rolle, fordi den kan tilbyde en forbundethed, der kan bidrage positivt til det gode og meningsfulde liv.
Oplægsholdere
Dorthe Varning Poulsen
Lektor og forsker ved Københavns Universitet. Dorthe har en baggrund som fysioterapeut, og forsker i naturens betydning for menneskers sundhed med særligt fokus på udvikling af naturbaserede sundhedsindsatser til mennesker med nedsat mental og fysisk sundhed. Dette sker i samarbejde med en række aktører som kommuner, fonde, virksomheder og interesseorganisationer.
Thomas Neumann
Naturvejleder hos Danmarks Naturfredningsforening
Har i mange år arbejdet med naturformidling til børn. Har desuden haft fokus på den gode naturoplevelse i relation til det rekreative og rekonvalescens også hos mennesker med autisme spektrum forstyrrelser.
Sarah Kisbye
Projektmedarbejder og formidler hos Danmarks Naturfredningsforening
Sarah er uddannet Naturforvalter fra Københavns Universitet, hvor hun især har haft fokus på naturformidling og hvordan naturoplevelser kan styrke børn og voksnes tilknytning til naturen. Sarah arbejder lige nu på projekt Glade Sunde Børn i Bevægelse, der arbejder med hvordan udeliv kan bidrage positivt til børns sundhed, både mentalt og fysisk.